tirsdag den 7. januar 2014

Næsten som at bestige et bjerg i sandaler

2014 har jeg udset til at være året, hvor jeg rammer en vægt indenfor den sunde BMI.
Efter flere forsøg på at nå ned under 100 kg - kan jeg kun konstatere en konstant øgning af tallet på badevægten.
Jeg har et job, der ofte sender mig ud til spisning ved buffet og personlig servering af portionsanrettet super lækker mad, så derfor har jeg valgt at tælle Point (WeightWatchers/Vægtvogterne), men samtidig bruge opskrifter fra Vægtkonsulenterne - da de ofte er i mange ugeblade.
Jeg har downloadet en app til min iPad - MyScoreHD - hvor jeg kan tælle point og udregne hvor mange point, jeg har til rådighed. Den kan absolut anbefales - den indeholder desuden en del fødevarer med pointopgørelse, dog på engelsk.
Jeg startede altså op med rimelig god motivation 2. januar og mit mål er at starte med at skabe nye madvaner, så kommer motion senere.


Jeg har spist følgende indtil nu:


Torsdag 2. januar
Morgen - Ristet krydderbolle med smør og 2 små skiver ost.
Frokost - Smoothie af 2 dl A38, ½ banan, lidt jordbær, hindbær, blåbær og flydende sødemiddel samt vanillesukker
Eftermiddag - 1 kop Dolce Gusto Choko Caramel
Aften - Spaghetti med kødsovs af hakket oksekød, gulerødder, løg stegt i lidt olivenolie med en dåse hakket tomat, lidt mælk, en grøntsagsbouillon, lidt sukker og krydderier
Snack - banan


Fredag 3. januar
Morgen - Ristet krydderbolle med smør og 2 skiver hamburgerryg
Frokost - 3 pandekager med blåbær, 1 tsk sukker og lidt ahornsirup
Aften - 2 skiver rugbrød med varm leverpostej
Snack - 1 lakridsstang, 2 dl A38 med sødemiddel, vanillesukker, banan og jordbær


Lørdag 4. januar
Morgen - Rundstykke med smør, 1 tsk sukker, 1 skive ost
Frokost - 2 skiver rugbrød med leverpostej og agurk
Aften - 1 Wrap Tortilla med kyllingebryst stegt med løg, peberfrugt og gulerod i lidt olivenolie og soyasauce, hertil lidt revet ost, lidt majs og 1 spsk taco sauce
Snack - 2 lakridsstænger og en pære


Søndag 5. januar (her stod jeg meget sent op)
Frokost - Ristet krydderbolle med smør
Aften - Rester af kyllingeret fra i går serveret med salat, majs, agurk og lidt bacondrys
Snack - 2 dl A38 med sødemiddel og vanillesukker, 1 appelsin, 1 banan, lidt jorbær - senere en lakridsstang (ja, jeg elsker lakrids)


Første officielle veje-dag MANDAG I UGE 2 - vægttab 2,0 kg


Mandag 6. januar (en dag med udfordringer pga kursus på Scandic Hotel)
Morgen - 1 skive rugbrød med 2 små skiver ost
Formiddag - lidt agurkeskiver, mandarin, pære
Frokost - Røget laks på stegte grøntsager med en skive groft flute, svinemørbrad med stegte kartofler og skysauce
Eftermiddag - Varm kakao og lidt rosiner
Aften - 2 tynde skiver kalvesteg med stegte grøntsager og kartofler samt skysauce hertil ½ glas rødvin, så dessert af chokoladekage med en kugle is og frisk frugt


Jeg måtte konstatere, at jeg var nødt til at bruge af ugens ekstra point på denne dag - men jeg er heller ikke vant til at få to retter varm mad til frokost - jeg levnede dog fra alle de serverede måltider og sprang eftermiddagskagen over - såååå stolt af mig selv !!!


Tirsdag 7. januar
Morgen - 1 skive rugbrød med 1 skive ost + lidt agurk og peberfrugt, 2 dl yoghurt 0,1% med 1 spsk müsli og lidt ahornsirup samt et glas juice
Frokost - 1 skive rugbrød med leverpostej og agurk
Aften - Æggekage af 3 æg og lidt løg stegt i olivenolie med agurk
Snack - Marshmellow kiks og lakridsstang



Ingen kommentarer:

Send en kommentar